GreenVision

Status på bæredygtighedsrapportering i 2019 – Do’s and Dont’s

De største virksomheder i EU måler ikke i tilstrækkelig grad på deres politikker og strategier, når det kommer til bæredygtighedsrapportering 

I en undersøgelse foretaget af the Alliance for Corporate Transparency i 2019, er bæredygtighedsrapportering for de 1000 største virksomheder i Europa sat under lup. Undersøgelsen vurderede, hvordan og i hvilket omfang virksomhederne videregav information om deres sociale og klima – og miljømæssige aftryk. Godt 100 danske virksomheders rapporter er en del af undersøgelsen, hvorfor rapporten i høj grad også må vurderes at være relevant for os herhjemme.

Analysens hovedkonklusion er følgende: “Mens et mindretal af virksomheder leverer sammenhængende og pålidelig information om bæredygtighed, så er det generelle billede, at kvaliteten og sammenligneligheden af virksomhedernes rapportering ikke er tilstrækkelig til at forstå deres påvirkning, risici eller enddog deres planer.” Der er derfor tilsyneladende et stort potentiale for forbedring ift. bæredygtighedsrapportering hos de europæiske virksomheder. I denne artikel dykker vi derfor ned i de påtalte mangler, og kigger på, hvad virksomhederne kan forbedre i deres bæredygtighedsrapportering.

Det har vel at mærke været et krav siden 2016 i EU, at de største virksomheder skal rapportere om sociale og miljømæssige forhold jf. EU-direktivet om ikke-finansiel rapportering. Virksomheder skal derfor som minimum rapportere om dimensionerne miljø og klimapåvirkning, sociale forhold og medarbejderforhold, respekt for menneskerettigheder, anti-korruption og bestikkelse. Rapporteringen følger ‘Comply or explain’-princippet, hvilket indebærer, at man enten skal redegøre for sine indsatser, eller forklare hvorfor man ikke har nogen på området.

Fact: 9/10 af virksomhederne har en beskrevet strategi for at imødegå klimaforandringer. Af de resterende 9,1%, forklarer 90% ikke, hvorfor de ikke rapporterer herom.

Mønsteret i CSR-rapporterne

I rapporten fra Alliance Corporate Transparency analyserer de på tre nedslag for hver af de ovennævnte dimensioner; Politik og Strategi; Risikostyring; og Resultater.

På tværs af de fire dimensioner har 34% af virksomhederne i gennemsnit, og på tværs af rapportens udvalgte indikatorer, ikke givet nogen information om en overordnet strategi for deres Politik og Strategi. 38% beskriver eller refererer til beskrivelsen af deres overordnede politik og strategi. Kun 15% af virksomhederne specificerer i deres politik og strategi konkrete problemstillinger og målsætninger.

På tværs af de fire dimensioner har 44% af virksomhederne i gennemsnit, og på tværs af rapportens udvalgte indikatorer, ikke identificeret nogen risici i deres bæredygtighedsrapportering. 18% af virksomhederne har som rapporten formulerer det, givet en “vag” identificering af risici. Kun 13% af virksomhederne havde en specifik beskrivelse af risici med i deres rapporter.

På tværs af de fire dimensioner har 52% af virksomhederne i gennemsnit, og på tværs af rapportens udvalgte indikatorer, ikke givet nogen beskrivelse af resultaterne af deres bæredygtige indsats. 26% af virksomhederne har givet en beskrivelse af resultaterne for deres bæredygtige indsats, mens kun 8,5% kobler deres resultater med de fastsatte politikker og strategier virksomheden har beskrevet.

Potentiale til forbedring

Rapporten vidner om, at der på tværs af Europa endnu er potentiale til forbedring i bæredygtighedsrapporteringen. Mange virksomheder mangler at beskrive deres indsatser, og de overvejelser der ligger til grund herfor – politik og strategi. Endnu flere mangler at beskrive de potentielle risici virksomheden står overfor, hvis indsatsen ikke gennemføres. Over halvdelen af virksomhederne beskriver ikke deres resultater. Mindre end 1 ud af 10 kobler deres resultater med den overordnede strategi.

Fact: Virksomhederne har styr på deres egne medarbejdere – 98,8% har en beskrevet strategi for medarbejderforhold.

Brugen af mål – og nøgletal

KPI’er/Måltal

Når først vi begynder at måle på vores performance, og opstiller måltal for, hvordan vi skal performe, kan vi også gøre noget ved problemerne. Tænketanken Natural Step, som vi er meget inspirerede af, fremhæver, at det kan være svært at måle på bæredygtige initiativer, medmindre de er knyttet til specifikke måltal, hvilket er afgørende for at kunne facilitere forandring i virksomhedenadfærd. KPI’er er i rapporten defineret som de indikatorer, virksomheden bruger til at vurdere virksomhedens performance. De forekommer relativt hyppigt indenfor den finansielle rapportering, og begynder langsomt at finde sit ståsted i bæredygtighedsrapporteringen. Hos GreenVision argumenterer vi kraftigt for at man opstiller måltal der, hvor det giver mening.

Kilde: Corporate Alliance for Transparency, 2019. 21,8% kommenterer på deres KPI’er i en samlet redegørelse
ESG’er

ESG’erne (Environmental, Social and Governancehenviser til tre centrale faktorer for måling af bæredygtig og samfundsmæssig påvirkning, som socialt ansvarlige virksomheder bruger til at screene potentielle investeringsmuligheder. De miljømæssige aspekter udgør et overblik over virksomhedens grønne aktiviteter. Det sociale aspekt udgør et overblik over virksomhedens relationer til hhv. de ansatte, leverandører, kunder og de lokalsamfund de opererer i. De ledelsesmæssige aspekter (Governance) er koncentreret omkring virksomhedens performance ift. lederskab, aflønning af den administrative stab, auditering, risk management og aktionærernes rettigheder. For mange penge-institutter og institutioner, er investering blevet en måde at støtte virksomheder i god business practiceSocialt ansvarlig investering er vokset betydeligt i de senere år, og forventes at vokse yderligere med Millenial-generationen. 

For hurtig integration af ESG’erne, er resultatløn til ledelsen målt på performance ift. ESG’erne, blevet foreslået som incitamentsstruktur. Ifølge Alliance Corporate Transparency’s rapport, bliver der i 86% af rapporterne ikke beskrevet, hvorvidt resultatlønnen bliver påvirket af virksomhedens performance ift. ESG’erne. 

Fact: Hele 96,4% af virksomhederne adresserer anti-korruption i deres bæredygtighedsrapportering.

Hvor er vi absolut dårligst til at rapportere?

Indenfor bæredygtighedsrapportering arbejder vi i GreenVision med konsistenskravene, der indebærer at virksomheder forholder sig til politik/strategi, risici, handling, målsætning, resultater og evaluering. Arbejder man med de 6 punkter på tværs af sine fokusområder, sikres en gennemarbejdet CSR-indsats. Som rapporten fra Alliance for Corporate Transparency vidner om, er der endnu meget arbejde forude, for mange virksomheder. Nøgleordene synes at være dataunderbyggelse og den ‘røde tråd’. Systematisk arbejde med udvalgte fokusområder indenfor virksomhedens overordnede strategi, samt konkret evaluering og dokumentation på resultaterne heraf – kort sagt, walk the talk. Og derefter, talk the walk! – Vis jeres kunder, hvad I gør, og hvor der endnu er potentiale til udvikling. Ingen vil se en fuldstændigt fejlfri rapport, fordi den ikke fremstår som troværdig. Nøgleordet vil her være, at forklare hvorfor der ikke er nogen resultater at fremvise. En pointe, som mange af rapporterne i EU tilsyneladende bør tage til efterretning.

Fact: 85,9% af virksomhederne har en beskrevet strategi for menneskerettigheder.

.. og hvordan kan GreenVision hjælpe jer med at blive bedre lige præcis på det område?

I skal ikke være bange for at fortælle om, hvad I arbejder med indenfor samfundsansvar og bæredygtighed – tværtimod er det, det som forbrugere, samarbejdspartnere og eventuelle investorer gerne vil høre. Det er egentligt meget simpelt. Vores cloudbaserede Sustainability Management Tool er designet til at gøre jeres gode arbejde mere transparent – og vigtigst af alt, nemmere for jer og hele rapporteringsprocessen. Hvis I ikke allerede er en del af GreenVision-universet, kan I booke en gratis demo, som beviser for jer, hvordan jeres arbejde med bæredygtighedsrapportering kan optimeres.

Fact: 3/10 virksomheder redegør for deres egne produkters positive impact på ift. at modvirke klimaforandringerne og ændre på deres egen forretningsmodel. Af disse, beskiver kun 19,4% konkrete resultater af de positive effekter.