GreenVision

Scope 1,2 og 3 – Hvad er det egentlig?

Vi bruger begreberne i flæng, men ved vi egentlig helt, hvad de forskellige typer dækker over? I dette blogindlæg gennemgår vi de tre scopes og hvordan de kan bruges, når man skal beregne sit CO2-aftryk.

Scope 1, 2 og 3

I Danmark

Siden 2013 har det været lovpligtigt for store danske virksomheder, dvs. virksomheder der er omfattet af årsregnskabslovens §99, at beskrive deres bæredygtige indsatser som en del af den årlige redegørelse for virksomhedens samfundsansvar. Ifølge loven, er disse virksomheder forpligtet til at udarbejde en oversigt over deres CSR-indsatser inden for tre hovedområder; miljøforhold, sociale forhold og anti-korruption. En måde at arbejde med miljø-forhold på, er at kortlægge en given virksomheds klimaaftryk. En oversigt over CO2-udledninger kan nemlig hjælpe med at sætte fokus på, hvor man skal sætte ind for at begrænse sine udledninger – dette gælder også i forhold til virksomhedens stakeholdere (f.eks. kunder og leverandører).  

Greenhouse Gas Protokollen (GHG-protokollen)

Der findes en række internationale standarder for kortlægning af en given virksomheds klimaaftryk. Greenhouse Gas Protokollen (GHG-protokollen), er en af de førende standarder for udregning af klimaaftryk.

GHG-protokollen inddeler drivhusgas-udledning i tre kategorier (scopes), for bedre at illustrere, hvor i virksomhedernes værdikæde, udledningen stammer fra. Der skelnes mellem de direkte og de indirekte udledninger, som ses nedenfor.

Scope oversigt

Kilde: GreenVision 2021 – Oversigt over Scope 1, 2 og 3.



Scope 1: Omfatter virksomhedens direkte udledning, der stammer fra aktiviteter indenfor organisationen. Det vil sige udledning virksomheden selv forårsager fra lokaliteter og maskinel. Det kan være udledning gennem afbrænding af diesel, benzin eller naturgas (f.eks. on-site køle – og varmefaciliteter og firmabiler.)

Scope 2: Omfatter virksomhedens indirekte udledninger gennem den energi,  man køber fra eksempelvis el-værket eller varmeværket. Udledningen opstår for Scope 2 i forbindelse med produktionen af den energi, som efterfølgende benyttes af virksomheden (f.eks. købt varme eller køl).

Scope 3: Omfatter alle andre indirekte udledninger der stammer fra aktiviteter udenfor organisationen – fra kilder den ikke ejer eller kontrollerer. Med andre ord, de udledninger, der er forbundet med den værdikæde, som virksomheden indgår i (f.eks. forretningsrejser, indkøb af services og produkter, affald og vandforbrug).

Forskel på de 3 scopes’ udledning

Ifølge Concito, er den ene type udledning ikke som sådan være end den anden type. Ofte udgør Scope 3 dog en væsentligt større andel af virksomhedens samlede udledning, op mod 80%. Interessant nok, er dette også tilfældet for privatpersoner.
Dog fokuserer mange virksomheder udelukkende på deres direkte CO2-udledninger, dvs. de udledninger fra kilder indenfor organisationens egne vægge, uden at tage højde for de indirekte udledninger der er i virksomhedens værdikæde, fra forskellige stakeholdere. Scope 2 og 3 udlades altså ofte fra virksomheders CO2-regnskaber, hvilket muligvis skyldes, at det er svært at kortlægge den samlede udledning for disse typer, da de stammer fra kilder der hverken er ejet eller kontrolleret af virksomheden selv.

Omfanget på rapportering af scope 2 og 3

I en analyse fra 2019, 6 år efter lovens vedtagelse, giver FSR en status på, hvordan de 100 største danske virksomheder har klaret sig. Blandt de 100 største virksomheder var tallene i 2019 følgende;

  • 26% oplyser om CO2-udledning uden nærmere uddybning (ikke scope-opdelt)
  • 6% rapporterer samlet om scope 1 og 2 (direkte og indirekte udledninger)
  • 25% oplyser enten om scope 1 eller 2 (direkte og indirekte udledninger)
  • 20% oplyser om scope 3 (indirekte udledninger)

Betydningen af scope 2 og 3
Er en virksomhed kun så stærk, som det svageste led? I så fald, bør virksomheder gøre sit for at sikre sig, at deres stakeholdere lever op til virksomhedens CSR-initiativer og grønne image. På den måde reducerer man risikoen for at ”greenwashe”, dvs. når en virksomhed på vildledende vis markedsfører deres produkter eller services som miljø- eller klimarigtige, og holder styr på, at virksomhedens grønne initiativer holder vand i praksis. Du kan læse mere om greenwashing i vores tidligere blogindlæg ”The Colours of Washing”.

Kilde: FSR.dk – november 2019. “ANALYSE: STORE SELSKABERS REDEGØRELSE FOR REDUKTION AF KLIMAPÅVIRKNINGER”

“Spis elefanten i små bidder”

Det kan være svært at skulle kortlægge den samlede udledning for alle virksomhedens stakeholdere. Men hvis I endnu ikke kommet i gang med at redegøre for hverken scope 1, 2 eller 3, giver det måske mening kun at fokusere på scope 1 i første omgang. På den måde kan I starte ud med små skridt – og spise elefanten i små bidder.

da_DKDansk