GreenVision

Potentialet i Millennials  

Ændringer i forbrugsmønsteret

I 2017 udgjorde Millennials 1/5 af den danske befolkning – og i 2025 vil de udgøre 2/3 af arbejdsstyrken. Det forventes, at Millennials købekraft vil nå sit optimum omkring 2025, da en stor andel fortsat studerer i dag. På forbruger-siden vil virksomheder derfor gøre klogt i at se nærmere på deres forbrugsvaner. Millennials bekymrer sig for klima, miljø, international politik, terror og globale kriser som flygtningekrisen eller at brødføde jordens voksende befolkning.

Samtidig viser studier, at befolkningens forbrug begynder at ændre sig – den bevidste forbruger fylder mere. Hvor forbrugerne før har haft fokus på egen sundhed og købt økologisk, ser vi et skifte mod bæredygtigt forbrug. Det indebærer, at forbrugere i højere grad går efter fødevarer, der kan associeres med bæredygtighed, men også handler lokalt frem for økologisk, til en vis grad. Og denne tendens gælder både på de danske og udenlandske hylder i Vesten. Dette ses især hos Millennial-generationen, fordi de netop bekymrer sig om klimaet og problematikken med at brødføde en voksende population. Her kommer Verdensmålene ind i billedet – da Verdensmålene er associeret med bæredygtig udvikling, vil produkter, der aktivt kan kobles til Verdensmålene, i højere grad blive købt af Millennials.

Sund skepticisme – Millennials vil have autenticitet og transparens

Ift. din virksomheds CSR-indsats, giver det mening at kategorisere stakeholderne i generationer. Som nævnt, er særligt de yngre generationer opmærksomme på autenciteten i virksomhedernes CSR-indsats. Dette skyldes særligt, at de er vokset op med teknologi – også kaldt digital natives. Dette gælder både for Millennial-generationen (født ml. 1981-2000), og også den efterfølgende zoomer-generation (født efter 2000).

Givet Millennial-generationens størrelse og snarlige indflydelse på arbejdsmarkedet, er de særligt vigtige at tage hensyn til. En undersøgelse fra Berkeleys viser, at Millennials er mistænksomme overfor CSR-indsatser, der ikke virker autentiske, eller lover mere end de kan indfri. Samtidigt er de vokset op i en tidsalder fyldt med beskidte kneb og utopiske reklamer, hvad der har gjort denne generation særligt skeptiske overfor marketing generelt. Millennials har samtidig større tiltro til bekendte eller såkaldte ’influencers’ online, frem for traditionelle marketings-metoder. I en Verden, hvor Millennial-generationen selv er med til at styre sin nyhedsstrøm og sit online indhold, skal der derfor mere til end smart marketing.

Hvad Millennials søger hos dig – arbejdsgiveren

Millennial-generationen adskiller sig fra tidligere generationer ved, at de unge i høj grad søger arbejde hos velgørende og etisk ansvarlige virksomheder. Samtidig har denne generationen andre forventninger til deres arbejdsgivere, end tidligere generationer.1/3 del mener, at klimaforandringerne er en af de største globale udfordringer i dag. Overraskende nok, mener kun 12%, at virksomheder er med til at beskytte eller forbedre miljøet væsentligt. Ifølge DI, er der ligefrem tale om en tillidskrise mellem Millennials og virksomhederne. Det kommer til udtryk ved manglende tillid til virksomheders CSR-initiativer, samt faldene loyalitet ift. at blive på arbejdspladsen i mere end 2 år.

Løsningen ligger måske i Verdensmålene

Så, hvad kan vi gøre for at holde på de unge Millennials? I en spørgeundersøgelse hos 700 medlemmer af Lederne, svarer godt halvdelen, at arbejdet med Verdensmålene bliver en forudsætning for at være konkurrencedygtig i fremtiden. – Og det gælder særligt i kampen om de unge talenter, siger Viceadministrerende Direktør Bodil Nordestgaard Ismiris. En velfungerende CSR-strategi med handling bag ordene, bæredygtige initiativer og arbejde med Verdensmålene kunne være en løsning. En undersøgelse fra PWC viser, at Millennials er 5 gange mere tilbøjelige til at blive på en arbejdsplads, hvis de føler en stærk forbindelse med arbejdsgiverens værdisæt og formål. Dermed belønnes virksomheder, der formår at leve op til Millennials forventninger, med højere moral, medarbejderloyalitet og øget produktivitet.

Profit over Planet
The Deloitte Global Millennial Survey 2019, figur 4

For at opsummere, tilhører mange Millennials gruppen af bevidste forbrugere- og arbejdstagere. Som virksomhed kan I tiltrække deres købekraft og arbejdskraft, ved at arbejde aktivt med Verdensmålene i jeres CSR-strategi. Til gengæld bliver I belønnet med loyale kunder og ansatte.

Kilder: DI, Landbrug&Fødevarer, Global Compact Network Danmark



da_DKDansk